Skønt er Solens Lys,
og fagert kan Maanens vaere,
naar det in stille Nat
gyder sig langt
over en rindende Flod,
Skønt er Solens Lys.

Skønnest er dog
der Elskovens Skaer,
der gaar over den Elskendes Ansigt
naar han, uden at vente det, hastigt,
den Elskende sér.

Men som Sol gaar ned
og lader al Jorden i Mørke,
Saa slukkes og Elskovens Lys
-- og det ar Nat.

Ak, men Gud Faders Sol,
den er barmhertjig,
den rinder paany.
Elskovens Lys, der blev slukt,
det sluktes for alle Tid.

Der ikke Tanker om,
at Mennesker sviger:
der ikke Tanker om,
at Mennesker, de blev forladt,
Det er kun Elskovens Lys,
der pludselig sluktes --
og det er Nat.

Skønt er Solens Lys
og Sol rinder alle Dage:
alle kan Solens se.
Men den der aldrig saá
Elskovens Lys
taendes og slukkes brat,
han kender ikke til Dag
og han véd ikke af Nat.